Frederik Rønnow fortsætter i Union Berlin.
Bundesliga-klubben meddeler lørdag formiddag, at den danske keeper har sat sin underskrift på en ny kontrakt.
Den 33-årige keeper, der kom til Union Berlin i 2021, stortrives i klubben og er derfor glad for, at der nu er ro omkring fremtiden.
- Union er ikke bare en klub for mig. Det er et sted, hvor jeg ikke kun bliver set og værdsat som spiller, men også som person.
- Det tætte bånd til fansene er meget specielt. Du kan mærke støtten i alle kampe og alle momenter. Holdånden og den tillid, jeg mærker her, betyder også rigtig meget for mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er præcis derfor, jeg har valgt at forlænge min kontrakt. Union føles som mit hjem. Det er som en anden familie for mig, siger Frederik Rønnow ifølge klubbens hjemmeside.
Union Berlin oplyser ikke kontraktens længde.
Rønnow står noteret for 130 kampe i den tyske klub.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Union Berlin
Bundesliga



























