FC København kaprede i 2020 stortalentet Roony Bardghji i Malmö, og i samme ombæring tog hans yngre bror også turen over sundet.
Navnet er Rayan Bardghji, som fylder 13 år til november, og Roony ser lovende takter fra sin lillebror.
- Han er dygtig, men han skal fokusere bedre. Jeg har altid været fokuseret og hader at tabe. Han tager lettere på det. Han bekymrer sig ikke så meget, men han er ung, siger Roony Bardghji i et interview med Aftonbladet.
Roony har længe pendlet frem og tilbage mellem hjemmet i Malmö og den daglige træning på Frederiksberg, men nu har familien skaffet et sted at bo på den danske side af Øresund.
- Jeg har fundet en lille lejlighed i København, hvor jeg og min bror kan bo, fortæller Roony Bardghji, som dog ikke skal bo i lejligheden alene med sin 12-årige bror.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Haha, nej nej. Min far kommer også til at bo der, og vi beholder huset i Malmö.
Roony Bardghji fortæller desuden, at lillebroren skal starte i en FCK-skole sammen med sine holdkammerater.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




































