Christian Nørgaard er klar for Arsenal, da han netop er blevet præsenteret i London-klubben.
Det er på mange måder et stort skifte for den danske landsholdsspiller, som stadig har svært ved at forstå det.
Nørgaard er faktisk rørt over, at han nu står i en klub som Arsenal i en alder af 31 år, da han får lov til at spille Champions League.
- Man bliver nærmest emotionel, for det var nok en drøm, jeg havde givet lidt op på her imod slutningen af min karriere.
- Jeg er lige blevet 31 år og har skrevet en ny kontrakt med Brentford. Selvfølgelig er der altid en lille chance for at sådan et mirakel kan ske i Brentford, men det var nok urealistisk at spille Champions League med dem.
- Nu får jeg mulighed for at høre hymnen og være en del af Champions League.
- Det er en barndomsdrøm og noget, jeg ikke troede ville være muligt. Så det er noget, jeg er virkelig, virkelig glad for, siger Christian Nørgaard til Arsenals hjemmeside.
Christian Nørgaard har fået en aftale for de to kommende år. Der er desuden en option på endnu et år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Arsenal
Premier League




































