Otte års samarbejde mellem Oscar og Shanghai Port ser ud til at slutte nu.
Den 33-årige brasilianer har kontraktudløb i den kinesiske klub ved årsskiftet, og ifølge flere internationale medier - heriblandt AS - bliver parterne formentlig ikke enige om en kontraktforlængelse.
Oscar lignede da også en mand, der sagde farvel, da Shanghai Port i tirsdags rundede sæsonen af på hjemmebane mod Gwangju FC.
For efter opgøret, som sluttede 1-1, var brasilianeren rørt til tårer, da han sammen med sine holdkammerater lod sig hylde af Shanghai Ports fans.
- Bliv hos hos, sang de mange fans ifølge kinesiske medier.
Artiklen fortsætter efter billedet

Oscar har angiveligt tjent svimlende 240 millioner euro - 1,8 milliarder danske kroner - i de otte år, han har tilbragt hos Shanghai Port.
Men nu har det kinesiske fodboldforbund indført et lønloft for udenlandske spillere, som efter sigende betyder, at klubben maksimalt kan tilbyde Oscar en årsløn på tre millioner euro - 22,5 millioner danske kroner.
Derfor peger det altså i retning af et exit for den tidligere Chelsea-spiller, som har 248 optrædener for Shanghai Port på sit CV.
Nedenfor kan du se, hvordan han var rørt til tårer efter sæsonfinalen.
🇧🇷 After 8 years at the club, Oscar is set to leave Chinese side Shanghai Port. He was moved to tears as fans chanted ‘Oscar Stay’ after yesterday’s game. 🇨🇳pic.twitter.com/9iUPSSVy91
— Football Talk (@FootballTalkHQ) December 5, 2024

Shanghai Port
AFC Champions League































