Torsdag morgen har Rosenborg offentliggjort, at deres sportschef Stig Inge Bjørnebye stopper med effekt fra i dag.
I en meddelelse fra Rosenborg skriver klubben, at han stopper ved dagens udgang.
- Stig Inge Bjørnebye har meddelt ledelsen i Rosenborg at han ikke ønsker en ny periode som sportslig leder i klubben. Hans kontrakt løber til marts 2021, men klubben og Stig Inge er enige om at det, ikke er hensigtsmæssigt at arbejde efter en opsigelse, og han slutter derfor efter i dag, lyder det fra Rosenborg.
Også hovedpersonen selv har udtalt sig på en pressekonference torsdag morgen.
- Jeg synes, det var vanskeligt, men det var godt at se deres reaktion. Jeg er blevet mødt med forståelse, sagde Stig Inge Bjørnebye på en pressekonference ifølge det norske medie VG.
Stig Inge Bjørnebye tiltrådte som sportschef i Rosenborg i marts 2015.


Rosenborg



































