

Rosenborg har fået en jammerlig start på sæsonen i den bedste norske række, og mandag fortsatte mareridtet.
Den fallerede storklub tabte således med 0-2 til KFUM Oslo og har nu forladt banen uden point i seks ud af de første ti kampe.
Det betyder, at Rosenborg i skrivende stund indtager næstsidstepladsen i Eliteserien med blot otte point.
Amin Chiakha, Noah Sahsah og Mads Bomholt startede alle tre inde i mandagens nederlag i Oslo.
I starten af maj valgte Rosenborg at give sparket til cheftræner Alfred Johansson, hvorefter Alexander Tettey overtog ansvaret på midlertidig basis.
Han har dog endnu ikke formået at vende de dårlige resultater.


Rosenborg
KFUM Oslo
Norge Eliteserien


































