Efter halvandet år i Danmark hentede Rosenborg i sommeren 2015 stopperen Johan Lædre Bjørdal i AGF, og han har siden bidraget med 72 kampe og tre mål.
Men samarbejdet slutter nu ved kontraktudløb, meddeler de norske mestre på sin hjemmeside.
- Johan har været ekstrem professionel og har bidraget på en strålende måde både på og uden for banen. Han kræver meget af sig selv og sine omgivelser, og det er den slags, vi ønsker i Rosenborg.
- Han har mange år tilbage af sin karriere, og vi ønsker ham held og lykke, siger sportschef Stig Inge Bjørnebye til klubbens hjemmeside.
Udover Bjørdal har Rosenborg også sagt farvel til Jørgen Skjelvik fra sin bagkæde denne vinter.


Rosenborg
Norge Eliteserien





























