


Aftenens kvartfinaleopgør mellem Rosenborg og Vålerenga bød på et overraskende exit til de forsvarende mestre, da gæsterne, blandt andet på et selvmål af forsvarsspilleren Birger Meling, vandt 2-1 på Lerkedalen.
Det startede ellers helt efter bogen for hjemmeholdet, da Nicklas Bendtners angrebskollega Milan Jevtovic bragte Rosenborg foran efter 12 minutters spil, men Vålerenga ændrede altså slagets gang med mål på hver sin side af pausen. Bendtner var tæt på at sende kampen i forlænget spilletid kort før tid, men danskerens hovedstød gik forbi mål.
Vålerenga havde den tidligere Brøndby-keeper Adam Kwarasey mellem stængerne i aftenens opgør.
Foruden Vålerenga er også Sarpsborg, Molde og Lillestrøm klar til semifinalerne i årets pokalturnering i Norge.


Vålerenga
Rosenborg
Pokal































