Onsdag aften spiller Chelsea og Arsenal den første semifinale i Carabao Cup.
Den foregår på Stamford Brigde, hvilket bliver hjemmebanedebut til den nye Chelsea-træner, Liam Rosenior.
Han lykkedes for nylig med at vinde sin første kamp i spidsen for Chelsea. Det skete mod Charlton i FA Cuppen.
Onsdag venter modstand af noget hårdere kaliber, når bysbørnene fra Arsenal kommer på besøg.
Et hold der er ekstremt effektive på dødbolde, hvilket også viste sig i weekenden, hvor Arsenal scorede tre ud af deres fire mål på hjørnespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Topholdet i Premier League har derfor fået et ry om, at det er det eneste, de kan finde ud af.
Sådan ser Liam Rosenior det ikke, som siden sin ankomst har forberedt sig på Arsenal-kampen onsdag.
- Arsenal er gode til alt. De er et godt hold. Jeg respekterer dem. Jeg tror, de vil respektere os, fordi vi også er et godt hold.
- Jeg ved ikke, hvem der kalder dem Dødbold FC. Det gør jeg bestemt ikke. De er et hold, der er meget gode uden bolden. De har en virkelig, virkelig klar idé om, hvordan de vil spille med bolden. Og oven i købet er de meget velorganiserede med gode leverancer på dødboldene. Det skal man være, hvis man vil have succes, siger Chelsea-træneren på et pressemøde ifølge BBC.
Den første semifinale spilles onsdag klokken 21.00. Returopgøret bliver spillet 3. februar.
Den anden semifinale er mellem Newcastle United og Manchester City.

Chelsea
Arsenal
Carabao Cup































