Liam Rosenior overtog i starten af januar trænersædet i Chelsea.
Den 41-årige englænder har fået en hæderlig start i London-klubben, hvor det indtil videre er blevet til tre sejre i fire kampe.
I et længere interview med Sky Sports sætter Rosenior ord på overgangen fra tilværelsen som cheftræner i Strasbourg til jobbet i en af Englands største klubber - et skifte, der naturligt har medført et markant større pres.
Ifølge Rosenior handler det dog først og fremmest om at være tro mod sig selv i rollen som cheftræner.
- For mig handler det om at være mig selv. Jeg er ikke bange for at gøre mig selv til grin indimellem, og jeg er ikke bange for at grine sammen med spillerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Omvendt er jeg heller ikke bange for at stille krav, råbe, når det er nødvendigt, eller hæve stemmen. Jeg har allerede mistet stemmen et par gange de seneste dage, siger han.
Chelsea-manageren forholder sig også til fansenes forventninger og reaktioner i en periode, hvor klubben fortsat er under opbygning.
- Vores fans har været fantastiske både hjemme og ude. Jeg forstår godt, at de stiller spørgsmålstegn ved mange ting i øjeblikket, siger Rosenior og fortsætter.
- Jeg forstår det hele, og det er helt normalt, fordi det her er en fodboldklub med meget høje ambitioner. Jeg er meget overbevist om, at vi med tiden – ud fra det, jeg har set – kan få stor succes, afslutter han.
Chelseas næste opgave er på søndag, når de gæster Selhurst Park og Crystal Palace.

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen
Hattrick | Afsnit 167Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir.
Læs mere
Chelsea
Premier League






































