Filip Jørgensen lader til at have vippet Robert Sanchez af pinden i kampen om pladsen som førstekeeper i Chelsea.
Den danske keeper er i hvert fald foretrukket til startelleveren i onsdagens udekamp mod PSG i Champions League, ligesom han også var tilvalgt, da Chelsea i sidste uge slog Aston Villa 4-1 i Premier League.
Selv om det taler sit tydelige sprog, ønsker London-klubbens cheftræner Liam Rosenior dog ikke at tegne linjerne så klart op.
I stedet fokuserer han på tilfredsheden i at have to gode målmænd at kunne vælge.
- Filip var fantastisk mod Aston Villa, og vi vandt kampen 4-1 på udebane, siger Chelsea-træneren til TNT Sports kort før kickoff mod PSG.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig heldig at have to fremragende målmænd. Robert har andre kvaliteter, som han har vist i de kampe, jeg har været til.
- Uanset hvem der spiller, bliver det en stor aften for dem, og jeg har tillid til, at de kan levere en god præstation, siger Rosenior.
Der er kickoff på Parc des Princes 21.00.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Chelsea
Champions League


































