2026-06-03 07:00:00

Roser AC til skyerne: Ingen er på hans niveau

- Et lille land som Danmark har brug for deres bedste spillere, Andreas Christensen er vores bedste spiller, mener Brian Riemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Liege
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

I dag d. 3. jun 20:00

DRC

vs

DAN

Han er Danmarks eneste verdensstjerne, når han er i topform, har landstræner Brian Riemer sagt flere gange.

Men udfordringen har ofte været, at Andreas Christensen har slidt med skader de seneste år.

Han nåede dog at spille samtlige seks kvalifikationskampe mod VM, hvor Danmark kiksede to gyldne muligheder. De vandt ikke over Belarus og de kunne ikke få uafgjort mod Skotland i november.

I marts, da landsholdet fik den tredje mulighed, måtte Andreas Christensen igen stå over med en skade.

Nu sidder han så på et podie på Maurice Defrasne Stadium som optakt til en betydningsløs testkamp mod VM-deltagerne fra DR Congo.

Ved siden af sig har han en mand, der aldrig har lagt skjul på, hvor stor betydning han har for Danmark. For det danske landshold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Roser AC til skyerne: Ingen er på hans niveau
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Ikke mange er på AC’s niveau
For ingen kan være det mindste i tvivl om, at Brian Riemer ser et meget stort lys i Andreas Christensen.

- Når AC er klar, er han ikke bare en af vores bedste. Han er den bedste.

- Vi kommer fra et lille land, hvor vi ikke har så mange spillere på det niveau, som AC har.

250954
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er vigtigt for os at have ham tilbage, fordi han er en spiller, der præsterer på et højt niveau, siger Brian Riemer.

Andreas Christensen spillede samtlige seks kval-kampe, men han glippede den sidste, vitale kamp mod Tjekkiet, fordi han var skadet.

Andreas Christensen fik en soloskade og har været ude af spillet i fem måneder.

Derfor møder han langtfra op i kampform til samlingen med landsholdet.

Han nåede blot at spille en halv time i sidste spillerunde af sæsonen, da Barcelona tabte 1-3 til Valencia. Det var hans første spilleminutter siden 16. december.

De to foregående kampe var han i truppen uden at få spilletid.

- Brian ser nok også min udtagelse som en lille investering. Han kan hjælpe mig med at få en god afslutning på sæsonen, så jeg kan få lidt selvtillid med på ferie, forklarer Andreas Christensen, der ærgrer sig over den skade, han har kæmpet med i fem måneder.

- Det var et solouheld, og det kan man ikke gøre noget ved. Foden hang fast i græsset. Det er hårdt mentalt, men nu føler jeg, at jeg er et godt sted, siger Andreas Christensen. 

250956
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han ventes onsdag at spille i det centrale forsvar hos Danmark sammen med Joachim Andersen.

Faktisk kan Brian Riemer mod DR Congo stille en bagkæde, der kan ligne det, som Danmark skal spille med i efteråret i Nations League mod Wales, Portugal og Norge.

Mads Hermansen på mål og med Rasmus Nissen Kristensen, Joachim Andersen, Andreas Christensen samt Joakim Mæhle i bagkæden.

Podcast Cover

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt

Hattrick | Afsnit 93

Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.

Læs mere
-16:14

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

I dag d. 3. jun 20:00

DRC

vs

DAN

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce