Den tidligere Helsingør-profil Mikkel Basse er rykket fra Roskilde til Vendsyssel denne vinter, og bundholdet forsøger på transfervinduets sidste dag at få lukket hullet efter midtbanedynamoen.
Det beretter klubejer Carsten Salomonsson til bold.dk.
- Vi er ved at få flere ting på plads, men lige nu og her handler det primært om at finde en central midtbanespiller.
- Vi skal kort sagt finde en afløser for Mikkel Basse, og alt er i spil. Det kan både være en fri transfer, men det også være en lejeaftale, siger Salomonsson til bold.dk.
Spansk 10'er er aktuel
Den 31-årige spanske midtbanespiller Adrian Mourino scorede forleden i Roskildes 1-1-testkamp mod FC Nordsjælland, men han er ikke Basses erstatning.
- Adrian gjorde det fint i de 25 minutter, som han fik, og han er interessant. Men han er mere en 10'er-type, og vi leder efter en 6'er-type.
- Der er også nogle udfordringer med en arbejdstilladelse, da hans kone er fra Colombia, men vi holder kontakten med ham, og måske bliver han aktuelt til sommer, siger Salomonsson.
Roskilde har også testet en ghanesisk midtbanespiller Abdul Razak, men er han rejst videre og er ikke aktuel i denne omgang.


FC Roskilde
Betinia Liga
































