Kasper Nyegaard, som tidligere på sommeren forlængede sin aftale med FC Roskilde, holder en pause fra fodbold.
Det melder klubben ud på sin hjemmeside.
- Nyegaard har af personlige årsager ytret ønske om at holde en pause fra fodbold, hvilket klubben selvfølgelig har imødekommet. Det er endnu uvist hvornår Nyegaard genoptager træningen i Roskilde Idrætspark.
Midtbanespilleren har ifølge klubben ikke deltaget i deres pre-season, ligesom han ikke har været i kamptruppen til sæsonstart.
Ifølge Transfermarkt har den 20-årige midtbanespiller fået 33 kampe for Roskilde. Han har tidligere været ungdomsspiller i OB, mens han også har spillet for Næsby.
FC Roskilde spillede 2-2 mod Næstved i premieren.
De spillede senest i pokalen, hvor de vandt 5-0 mod Handelsstandens.


FC Roskilde
CampoBet 2. division

































