I sidste uge kom det frem, at AC Milan skulle være interesseret i AaB's unge stjernefrø Oliver Ross, og at man havde snakket løst med klubben om en handel.
Herefter var den 17-årige angriber ude og fortælle, at interessen havde været mere seriøs end andre klubber tidligere, og efter FC Nordsjælland-kampen søndag, bekræftede han igen interessen fra Milan, hvorefter han kommenterede lidt på den.
- Det er selvfølgelig stort. Milan er måske en af verdens største klubber, og det er selvfølgelig noget, jeg er rigtig stolt af, at jeg har vakt deres interesse, indledte Ross efter kampen.
- Det betyder, at jeg gør noget rigtigt og er spændende, så indtil videre tager jeg det bare som et skulderklap.
Hvad er overvejelserne, når man hører om sådan en interesse?
- Egentlig har jeg ikke overvejet noget endnu, jeg har jo ikke rigtig haft noget at forholde mig til andet end interesse og noget snak.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så jeg tager det egentlig rimeligt med ro og forholder mig til, at jeg selvfølgelig skal gøre alt, hvad jeg kan for at spille herude og for, at vi skal vinde snart, så jeg tager det stille og roligt.
Har du hørt om interesse fra større klubber før?
- Normalt så har jeg en aftale med min agent om, at jeg kun hører om det, når der er seriøs interesse, og jeg ved, at der har været interesse fra nogle klubber før - jeg ved ikke, hvad for nogle, og jeg ved ikke hvor store og hvor små.
- Den her gang fik jeg det at vide, men det var egentlig også i min egen interesse.
Den unge Ross har fortsat sit første mål til gode i AaB-trøjen, som han har spillet 16 førsteholdskampe for nu.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
FC Nordsjælland
3F Superliga

























