Rui Costa, der er præsident i Benfica, var efter avancementet mod AGF til Europa League glad for at spille sig videre til Europa League-ligafasen.
Portugiserne vandt samlet 6-2 over de to opgør mod de danske mestre fra Aarhus.
Benfica-præsidenten mente, at portugiserne klarede det første europæiske mål.
- I forhold til vores kvalifikation til Europa League-fasen er jeg glad for vores præstationer indtil videre. Vi har gjort det, vi var forpligtet til. Det var vores mål, vi skulle nå denne fase af Europa League, lyder det fra Rui Costa til Benficas hjemmeside.
Benfica har været kvalificeret til Champions League-turneringen fem sæsoner i træk, men må altså nu tage sig til takke med Europa League i denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rui Costa skal derfor nu vænne sig til den tanke.
- Det var ikke den turnering, vi ønskede at være i. Benfica er naturligvis meget mere vant til at spille i Champions League end i Europa League. Men i dag gjorde vi, hvad vi skulle, hvilket var at gå videre til anden fase.
AGF skal nu spille Conference League sammen med både FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjælland. Hvem AGF skal møde, bliver afgjort fredag middag klokken 13.
Lodtrækningen kan følges her på Bold.

AGF
Benfica
EL-kval































