Rusland overvejer at melde sig ind i et nyt fodboldforbund.
FIFA og UEFA bestemte i fællesskab, at de russiske klubhold og landsholdet skulle suspenderes fra alle turneringer som følge af invasionen af Ukraine.
Derfor kan russiske klubber ikke være med i Champions League, Europa League og Conference League - og det russiske landshold kan ikke være med til VM og EM.
Grundet denne suspendering overvejer det russiske fodboldforbund, om man skal melde sig ud af UEFA.
Man overvejer i stedet at melde sig ind i det asiatiske fodboldforbund, AFC.
- For et par måneder siden tænkte vi, at det var tidligt at melde sig ind i det asiatiske fodboldforbund, men nu er det en beslutning, som vi overvejer, siger Alexander Dyukov, der er præsident i det russiske fodboldforbund ifølge Footmercato.
Rusland spillede senest en landskamp den 20. november, da man mødte Usbekistan i en venskabskamp.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Venskabskampe
Rusland
























