J. League -Rutineret Kobe-profil hylder lederen Iniesta
2020-07-16 14:55:01
Foto: Getty Images

Rutineret Kobe-profil hylder lederen Iniesta

Vissel Kobes Gotoku Sakai er imponeret af det lederskab, Andres Iniesta leverede under corona-pausen i Japan.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Som resten af verden har Japan over de seneste måneder været ramt af corona-pandemien, og her lå fodbolden stille.

I Vissel Kobe har spillerne dog haft en god anfører i den svære stund, da Andres Iniesta har vist prøver på sit lederskab.

- Uden for banen har han virkelig vist sine ledermæssige kvaliteter i en tid, hvor vi ikke var i stand til at spille fodbold, siger Vissel Kobe-forsvarsspilleren Gotoku Sakai ifølge goal.com.

- Han forsøgte at holde sammen på truppen så godt som muligt, selvom han er en udenlandsk spiller, som havde udfordringer med sproget.

- Jeg er selv tidligere anfører og ved, hvor svært det kan være at tale med truppen og holde alle samlet, men han gjorde virkelig en indsats, og det har jeg stor respekt for.

Sakai er også imponeret over den spanske midtbanespiller inde på banen.

- Inde på banen lægger han nogle fantastiske afleveringer. Hver dag, jeg træner med ham, er en fornøjelse. Det går op for én, hvor meget man stadig har at lære, når man træner med ham, siger Sakai.

36-årige Iniesta har kontrakt til januar 2021.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce