1
Leicester må undvære den erfarne midtstopper Robert Huth i de første kampe af den nye sæson. Tyskeren er blevet opereret i anklen og forventes ude i de kommende seks til otte uger.
Premier League skydes for Leicesters vedkommende i gang om godt og vel tre og en halv uge, og dermed når tyskeren altså ikke at blive klar til premieren.
Rober Huth har i de seneste sæsoner været fast mand i midterforsvaret hos Leicester.
Leicester-mandskabet er i øjeblikket i Hong Kong for at forberede sig til den kommende sæson, som skydes i gang med et opgør mod Arsenal den 11. august.


Leicester
Premier League






























