2025-03-20 20:46:01

Rydder hel etage: Portugal træner i Lyngby

Som det så ud før kampstart torsdag aften i Parken, peger det mod, at Cristiano Ronaldo og de øvrige verdensstjerner fredag træner på Lyngby Stadion før de rejser hjem til Portugal.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - anden kvartfinale

FT

POR

5 - 2

DAN

Ryd underetagen - Cristiano Ronaldo kommer på besøg!

Lyngby har gjort klar til ekstra fint besøg fredag formiddag på Lyngby Stadion.

For som planerne ser ud her og nu, er det meningen, at Cristiano Ronaldo og de øvrige portugisiske verdensstjerner lægger vejen forbi Lyngby Stadion for en let træning, inden spillertruppen rejser retur til Portugal senere fredag for at forberede sig til returkampen i Nations League søndag mod Danmark i Lissabon.

Der er i hvert fald ryddet en hel etage, så Ronaldo og drengene kan træde direkte ind i omklædningsrummene uden at blive forstyrret af Lyngby-spillere eller andre, der befinder sig i og omkring Lyngbys klubhus.

Som Bold forstår det, har der torsdag været travlhed på og omkring Lyngby Stadion. 

Der er således opsat ekstra hegn omkring Lyngby Stadion, fordi Roberto Martinez ikke vil forstyrres og gerne vil træne i fred og ro med sine verdensstjerner.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Rydder hel etage: Portugal træner i Lyngby
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er, som Bold forstår det, endnu ikke fastsat et præcist tidspunkt for, hvornår Cristiano Ronaldo træder ind på Lyngby Stadion, men planen er, at det skal ske i løbet af formiddagen.

Det skal understreges, at planerne selvfølgelig kan blive ændret, hvis Roberto Martinez pludselig sadler om og dropper formiddagstræningen.

Under det korte ophold i Danmark har det portugisiske landshold boet på Skodsborg Spa Hotel. Og en træning i Lyngby er på vejen mod Kastrup Lufthavn.

Det er lidt overraskende, at Roberto Martinez har ønsket at træne i Danmark, inden truppen rejser hjem til Portugal i en chartret maskine senere fredag.

Lørdag holder Portugal pressemøde på forbundets træningsanlæg, Cidade do Futebol, i udkanten af Lissabon.

Portugal og Danmark mødes i returkampen i kvartfinalen i Nations League på søndag 20.45 i Lissabon.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - anden kvartfinale

FT

POR

5 - 2

DAN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce