
Lørdag aften rullede bolden på den anden side af Øresund, da BK Häcken tog imod IFK Värnamo.
Her startede Kristoffer Lund og Mikkel Rygaard inde for hjemmeholdet, og sidstnævnte skulle senere indtage en hovedrolle.
Hjemmeholdet lagde flot ud, og allerede da dommeren fløjtede til pause, var man foran 2-0 på mål af norske Lars Larsen og ivorianske Benie Traore.
Hjemmeholdet fortsatte de flotte takter i anden halvleg, og efter 70 minutters spil kom Mikkel Rygaard på tavlen, da han modtog kuglen på kanten af feltet og sparkede den fladt ind ude ved stolpen.
Kort før tid formåede gæsterne at reducere, men sejren kom aldrig for alvor i fare.
Lund, Rygaard og co. kunne dermed hente en sikker 3-1-sejr over IFK Värnamo.
Dermed indtager man en øjeblikkelig førsteplads i Allsvenskan efter fem spillerunder.


BK Häcken
IFK Värnamo
Allsvenskan































