




Lørdag skulle danskerklubben BK Häcken spille første betydningsfulde kamp i 2023, da de svenske mestre fik besøg af Jönköping IF i pokalturneringen.
Både Kristoffer Lund og Mikkel Rygaard startede inde for Häcken, og sidstnævnte var hurtig til at bevise sit værd.
Allerede efter tre minutter kunne Rygaard nemlig sende hjemmeholdet foran 1-0, da han noterede Häcken for årets første mål i en betydningsfuld kamp.
Der blev ikke scoret yderligere i første halvleg, men i anden halvleg fortsatte mestrene med at klø på.
Efter en times spil gik det rigtig stærkt. Først scorede Simon Gustafson det til 2-0, kort efter gjorde Momodou Lamin Sonko og Even Hovland ham kunsten efter, da de gjorde det til 3-0 og 4-0.
To minutter før tid fik de fremmødte fans lidt ekstra at lune sig på, da Benie Traore scorede kampens sidste mål til resultatet 5-0.
Med resultatet topper BK Häcken nu gruppe 1 i Svenska Cuppen.


BK Häcken
Jönköpings Södra
Svenska Cupen























