Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Phil Foden kan score kæmpe-kontrakt
Phil Foden har vist storform i denne sæson, og ifølge Football Insider kan det kaste en stor lønforhøjelse af sig.
Den 23-årige englænder tjener angiveligt i omegnen af 1,7 millioner kroner om ugen, men han mediet skriver, han gerne vil være blandt de bedst betalte i klubben. Klubben meldes også interesseret i at forlænge.
De Bruyne og Haaland er eftersigende deriblandt med lønninger op mod det dobbelte af Fodens nuværende.
Foden har spillet 257 kampe for City med 78 kasser til følge.
United har set sig varm på ung Gladbach-spiller
Ifølge Fabrizio Romano har Manchester United indledt jagten på en ny venstreback.
Det bliver nu bakket op af det engelske medie HITC, der skriver, at den engelske storklub er ude efter 20-årige Luca Netz.
Den unge tyske back har været i glimrende form for Borussia Mönchengladbach i indeværende sæson, hvor han indtil videre står noteret for 25 optrædener og fem oplæg.
Luca Netz skulle også være på blokken i Chelsea og Newcastle.
Han har kontrakt med Gladbach frem til sommeren 2026.
Barcelona takker nej til PSG-bud på Yamal
200 millioner euro, hvilket svarer til lige under en halvanden milliard danske kroner, er, hvad PSG ifølge den spanske avis Marca har budt på 16-årige Lamine Yamal.
Paris-holdet står til at miste sin helt store stjerne, Kylian Mbappe, til sommer, og derfor skulle ledelsen i den franske klub have øjnet muligheden for at hente Yamal.
Artiklen fortsætter efter billedet

Stortalentet har på trods af sin unge alder allerede spillet 38 førsteholdskampe for Xavis mandskab.
Ifølge det spanske medie skulle Barcelona have afvist buddet, da ledelsen i klubben ser ham som fremtidens stjerne.
PSG lurer på Roony Bardghji
PSG mister efter alt at dømme Kylian Mbappé til sommer, og derfor er den franske storklub på udkig efter nyt blod.
Ifølge Le10Sport er én navnene på listen FC Københavns Roony Bardghji.
Franskmændene ønsker angiveligt at fokusere på unge talenter, og her er svenskeren dukket op.
Hos mediet bliver FCK-spilleren sågar sammenlignet med Manchester Citys Bernardo Silva.
Sidste uges rygter:
Brentford lurer på Norwich-bomber
Brentford skal formentlig finde en erstatning for Ivan Toney til sommer, og afløseren kan måske findes i England.
I hvert fald forlyder det søndag, at Brentford har set sig lun på Norwich-angriberen Josh Sargent.
Meldingen kommer fra Eastern Daily Press, men der bliver ikke nævnt noget om et konkret bud endnu. Samtidig forlyder det, at andre Premier League-klubber også har holdt øje med angriberen.
24-årige Josh Sargent er i denne sæson noteret for 11 mål i 17 kampe for Norwich.
United vil hente forsvarstalent
Manchester United har indstillet sigtekornet på Boca Juniors 18-årige forsvarsspiller Aaron Anselmino.
Den argentinske tv-station TYC Sports mener at vide, at den engelske storklub har sendt en forespørgsel afsted mod Buca Juniors og Anselmino. Spilleren kan efter sigende købes fri for omkring 140 millioner kroner.
Chelsea jagter stadig Valencia-keeper
Valencias målmand Giorgi Mamardashvili er en eftertragtet mand. I sommeren 2023 blev han meldt på blokken i Bayern München, hvor også Chelsea og Leicester var i billedet som mulig destination. Keeperen blev i det spanske, men nu blander Premier League-klubben Chelsea sig endnu engang.
Valencia-keeperen er ifølge Football Espana fortsat et emne i den engelske storklub - til trods for at Chelsea i forvejen råder over Djordje Petrovic Robert Sanchez og får Kepa Arrizabalaga tilbage fra leje, når sæsonen sluitter.
Giorgi Mamardashvili har ifølge Transfermarkt kontrakt med Valencia frem til sommeren 2027.
Liverpool har kig på Bryan Mbeumo
Liverpool lurer på Brentford-angriberen Bryan Mbeumo.
Det skriver Express.
Ifølge mediet er det særligt, hvis Mohamed Salah beslutter sig for at forlade Liverpool, at klubben vil gå efter 24-årige Mbeumo, der har været en af Brentfords største profiler i denne sæson.
Express skriver sågar, at Liverpool forventer at kunne hapse Mbeumo til spotpris, hvis Brentford ender med at rykke ned.
Aktuekt ligger London-klubben på 16. pladsen med fem point ned til nedrykningsstregen.
Zidane vil ikke til United
Det er utænkeligt, at Zinedine Zidane skal være manager i Manchester United.
Den franske stjerne ønsker nemlig ikke at flytte til England.
Det skriver det franske medie RMC.
Grunden til afvisningen skal ifølge mediet også findes ved, at franskmanden ikke kan tale engelsk og ikke nødvendigvis ønsker at lære det. Derudover har vejret også en stor rolle i, at det ikke bliver det rette match.
Det ligner derfor, at Manchester United skal kigge andre steder, hvis man vælger at fyre Erik ten Hag.
Bayern vil hente Robertson
Alphonso Davies er på vej til Real Madrid.
Den canadiske stjerne blev for nyligt meldt på plads i den spanske klub, og hvis det sker, skal Bayern München finde en erstatning.
Nu skriver The Daily Mail, at den tyske klub kigger på en stor Liverpool-profil.
Ifølge mediet er Andy Robertson således øverst på ønskelisten i Bayern München.
Selv om Jürgen Klopp snart forlader Liverpool, bliver det dog svært at lokke backen væk fra klubben, lyder det.
Ajax jagter Klopp-assistent Pepijn Lijnders
Den hollandske storklub Ajax vil have Liverpool-assistenten Pepijn Lijnders som cheftræner fra sommer.
Det skriver flere medier herunder De Telegraaf.
Pepijn Lijnders har meldt ud, at han forlader Liverpool til sommer.
Hollandske Lijnders, som er 41 år, kom til Liverpool i 2015, var kortvarigt cheftræner i NEC Nijmegen i 2018, inden han tog tilbage til Liverpool.
Chelsea overvejer Ruben Amorim
Chelsea er begyndt at overveje alternativer til Mauricio Pochettino.
Det skriver The Daily Mail.
Angiveligt er Sportings succestræner Ruben Amorim en kandidat til at afløse den argentinske træner, der indtil videre har skuffet i Chelsea.
Avisen understreger, at London-klubben ikke er tæt på at fyre Pochettino lige nu, men at det kan ændre sig, hvis resultaterne fortsætter med at svinge.
Aaron Ramsdale vil væk fra Arsenal
Det ser ud til, Aaron Ramsdale har tabt kampen om at blive førstekeeper i Arsenal til David Raya.
Den 25-årige englænder har kun vogtet buret for London-klubben i fem Premier League-kampe i denne sæson, og det skulle angiveligt have fået Ramsdale til at ønske et sommerskifte væk fra Arsenal.
Det skriver Football Insider.
Mediet melder yderligere, at flere klubber holder øje med keeperen, som meldes på jagt efter fast spilletid.
United vil lytte til tilbud på Antony
Antony har ikke været en succes, siden brasilianeren skiftede til Manchester United fra Ajax i sommeren 2022.
Nu kan kantspilleren allerede være på vej væk, skriver The Daily Mail.
Avisen beretter, at United vil lytte på tilbud på Antony til sommer, selv om det ventes, at man må slippe kantspilleren for et lavt beløb.
United betalte angiveligt 86 millioner pund for Antony, men The Daily Mail skriver, at kantspillere nu koster under halvdelen af det beløb.
Marco Reus på vej mod comeback
Marco Reus kan være fortid i Dortmund til sommer.
Her udløber kontrakten med den tyske storklub, og det ligner mere og mere, at han er vil prøve noget andet.
Reus kommer da heller ikke til at mangle tilbud, hvis han står uden klub til sommer.
Transferjournalisten Santi Aouna fra Foot Mercato skriver, at Mönchengladbach vil gå efter at hente Reus til sommer, og dermed kan det blive til et comeback.
Reus spillede nemlig for klubben i perioden fra 2009 til 2012 med stor succes.
Reus kan dog også ende i USA, hvor flere MLS-klubber overvejer at hente ham.
Tiden må så vise, hvor 34-årige Marco Reus ender henne.
Han har spillet i Dortmund siden 2012, hvor han har vundet fem titler. Det er dog ikke blevet til en triumf i Bundesligaen, hvor man i sidste sæson var snublende tæt på bedriften.
United overvejer Ross Barkley
Den tidligere Everton- og Chelsea-spiller Ross Barkley gør det glimrende i Luton, og nu rygtes han til en noget højere hylde.
Ifølge TalkSport overvejer Manchester United nemlig Barkley som afløser for Casemiro, hvis situation der er en del usikkerhed omkring.
Den nye ejer Jim Ratcliffe vil efter sigende gerne sælge Casemiro og menes specifikt at være glad for Barkley, som han kender fra Nice.
30-årige Barkley har i sæsonens første 20 Premier League-kampe scoret tre mål og leveret samme antal assists for Luton.
Rygtetid er Bolds transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle. |

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
PSG
Manchester United
Mönchengladbach
Premier League
Ligue 1



































