2025-11-06 19:04:21

Rygtetid: Gala arbejder på kort Messi-aftale

Her er den seneste udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 11. runde

FT

TOT

2 - 2

MUN

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Galatasaray forsøger at hente Messi
Et yderst opsigtvækkende rygte har ramt de tyrkiske fodboldnyheder. 

Ifølge mediet Fotomac arbejder Galatasaray på at lokke Lionel Messi til Istanbul på en kort kontrakt i forårssæsonen. 

Helt konkret menes den tyrkiske storklub at tilbyde et lejeophold gældende for fire måneder. 

For Messis vedkommende vil fidusen være, at han med et korte skifte til Galatasaray kan holde kampformen ved lige frem mod VM-slutrunden i sommeren 2026. 

Den opgave bliver en anelse sværere i Inter Miami, fordi sæsonen i MLS slutter i december og først starter igen til marts. 

For nuværende er det uvist, hvorfor Inter Miami er åben for at acceptere et lejeophold, og ikke mindst hvordan Messi selv forholder sig til muligheden. 

Den 38-årige argentiner forlængede sin kontrakt i MLS-klubben i oktober.

Artiklen fortsætter efter billedet

SüperLig -Rygtetid: Gala arbejder på kort Messi-aftale
Foto: Sam Navarro/Reuters/Ritzau Scanpix

Parterne har nu papir på hinanden frem til udgangen af 2028. 

Topklubber kigger på 'den nye Toni Kroos'
Kennet Eichhorn tiltrækker sig stor opmærksomhed.

Den blot 16-årige tysker blev tilbage i august den yngste debutant nogensinde i den næstbedste tyske række, da han blev skiftet ind fra bænken for Hertha i kampen mod Karlsruhe.

Mange klubber har lagt mærke til Eichhorns udvikling, skriver det tyske medie Sport.

Scouts fra Manchester United, Liverpool, Barcelona og PSG har nemlig angiveligt været forbi det olympiske stadion i Berlin for at kigge nærmere på stortalentet.

Kennet Eichhorn er også på blokken hos Real Madrid, Manchester City og Arsenal, lyder meldingen fra Sport.

Han gør sig på den defensive midtbane og menes at koste minimum 20 millioner euro, hvilket svarer til omkring 149 millioner kroner.

Storklubber jagter Valencia-profil
Valencia har haft en svær start på sæsonen i La Liga, hvor klubben efter ni runder er placeret under nedrykningsstregen. 

Et af de få lyspunkter i denne sæson har været midtbanespilleren Javi Guerra. 

Den 22-årige midtbanespillers præstationer har fået større klubber til at få øjnene op for hans kvaliteter. 

Ifølge mediet Fichajes skulle Arsenal og Atletico Madrid lure på muligheden for at hente Javi Guerra. 

Mediet nævner intet om, hvor meget Valencia skulle kræve, hvis de skal slippe midtbanespilleren. 

Javi Guerra har kontrakt med Valencia til 2029.

Sidste uges rygter
Storklubber slås om angriber
Der er rift om Etta Eyong.

Mundo Deportivo skriver, at Barcelona, ​​Real Madrid, Manchester United, Manchester City og Arsenal alle holder skarpt øje med angriberen. 

22-årige Etta Eyong er på kontrakt i Levante. I denne sæson har han scoret seks La Liga-mål på ti kampe. Han står desuden også noteret for tre oplæg. 

Og angriberen fra Cameroun har angiveligt travlt. 

Han skiftede kun til Levante i sommer, men han vil allerede have styr på sin næste klub denne vinter, skriver det spanske medie. 

Men da han allerede har repræsenteret to klubber i denne sæson, så vil det skulle være med henblik på at blive i Levante resten af sæsonen. 

Barcelona skulle være den klub, der er varmest på angriberen, melder Mundo Deportivo. 

Mediet erfarer også, at La Liga-klubber kan købe Eyong for 30 millioner euro på grund af en frikøbsklausul. Premier League-klubber har muligheden for 40 millioner euro. 

Eyongs kontrakt med Levante løber frem til sommeren 2029. 

Tidlig Højlund-handel i sigte
Manchester United har givet Napoli grønt lys til at købe Rasmus Højlund permanent allerede i januar.

Det erfarer The Mirror. 

Den danske angriber skiftede på deadline day til Serie A-mestrene på et sæsonlangt lejeophold med en købsobligation.

Købsobligationen er efter sigende først aftalt til at træde i kraft i sommeren 2026, men i Napoli er den sportslige ledelse opsatte på at gøre Højlund-handlen permanent så tidligt som muligt.

Derfor skulle italienerne angiveligt have spurgt United om muligheden for at effektuere transferen allerede i januar, og det menes de røde djævle altså at have vendt tommelfingeren opad til. 

Højlunds pris lyder ifølge The Mirror på 38 mio. pund - svarende til cirka 325 mio. kr. 

Franculino på blokken i Milan
AC Milan skal efter alt at dømme på jagt efter en ny angriber i vinterens transfervindue, og i den forbindelse nævnes Franculino nu som et emne i Serie A-klubben.

Det er mediet Calciomercato, der beretter, at Milan har et godt øje til den 21-årige angriber, der har bombet mål ind på samlebånd for FC Midtjylland i indeværende sæson. 

Milaneserne er efter sigende imponeret over Franculinos udvikling og har ham altså stående på en liste over emner til det forreste geled. 

Ud over Franculino skulle Milan også lure på Joaquin Panichelli, der aktuelt frister en tilværelse i Strasbourg. 

Franculino står i denne sæson noteret for 15 mål i 22 kampe. 

Han har kontrakt i FCM til 2029.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 11. runde

FT

TOT

2 - 2

MUN

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce