Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Juventus undersøger Rashford-muligheder
Der er ikke så meget tvivl om, at Marcus Rashford skal videre fra Manchester United.
Efter at være vendt tilbage fra sit lejeophold i Aston Villa, er han en af flere spillere, der har fået løbepas til at finde en ny klub.
FC Barcelona har længe været meldt interesseret, og Rashford har ligeledes ytret ønske om at kunne repræsentere catalanerne. En handel der har virket mere sandsynlig, efter Nico Williams ikke er skiftet til Barca.
Men nu melder en anden klub sig som interesseret.
Juventus skulle ifølge Sky Sport Italia have Marcus Rashford på radaren. Lige nu undersøger de, hvad mulighederne og kravene er for en aftale.
Barcelona skulle ikke have henvendt sig til Rashford endnu, og derfor viser det italienske storhold nu sin interesse.
FCK henter David Boison Frimpong
FC København har allerede forstærket førsteholdet i stor stil, og nu er der tilsyneladende nyt blod på vej til klubben U19-mandskab.
Ifølge Copenhagen Sundays er de danske mestre nemlig tæt at hente 18-årige David Boison Frimpong.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den ghanesiske U20-landsholdsspiller har trods sin unge alder spillet 38 kampe i den bedste hjemlige række, hvor han tørner ud for Medeama.
Copenhagen Sundays skriver desuden, at Frimpong har potentiale til at nå FCK’s førstehold inden for et år.
Ifølge Transfermarkt gør David Boison Frimpong sig på højrekanten.
United holder øje med Jacksons situation
Joao Pedro har leveret fremragende for Chelsea i sine første to kampe, og når han er blevet træt, er det andet nyindkøb Liam Delap blevet indskiftet.
Det har skubbet Nicolas Jackson bag i køen i Chelsea.
Derfor overvejer han lige nu sin fremtid. Samtidig skulle Manchester United ifølge The Times holde øje med senegaleseren.
Angriberen er værdisat til 50 mio. euro ifølge Transfermarkt, men Chelsea anser ham som langt dyrere.
Freiburgs Killian Sildillia er klar til PSV
Ifølge L'Equipe har Killian Sildillia kurs på vej væk fra Freiburg.
Den 23-årige højreback og franske U21-landsholdsspiller skal have sat kurs imod PVS Eindhoven.
Tidligere var han på radaren hos Marseille, men det skifte blev aldrig en realitet.
Sildillia vil i de kommende dage gennemgå et lægetjek, og han ventes at koste 45 millioner kroner.
Liverpool i dialog med Mateta
Ifølge Foot Mercato har Liverpool i sidste uge holdt et møde med Jean-Philippe Mateta og angriberens agent. Mødet skulle have fundet sted i Paris.
Mediet beretter videre, at Liverpool ser franskmanden som et billigt alternativ til andre transferemner i angrebet.
Liverpool er dog ikke den eneste engelske klub inde i billedet til Mateta. Også Manchester United menes at holde et vågent øje.
Foot Mercato melder ikke om konkret dialog mellem klubberne.
28-årige Jean-Philippe Mateta har været i Crystal Palace siden 2021. Han er noteret for 46 mål og 11 oplæg i 152 kampe for London-klubben.
Sidste uges rygter
Skal Andreas Christensen til Liverpool?
Andreas Christensen kan være på vej til at gøre comeback i Premier League.
Ifølge det spanske medie Fichajes er Liverpool meget interesseret i at hente danskeren i dette transfervindue.
Den danske midtstopper har kontrakt med FC Barcelona frem til sommeren 2026, og det vil Arne Slot og co. angiveligt udnytte ved at hente ham nu for at styrke defensiven.
Christensen er dog ikke den eneste, som Liverpool har udset sig i Barcelona, hvis man skal tro Fichajes.
Fermin Lopez skulle ligeledes stå højt på ønskelisten på Merseyside. Liverpool skulle endda være klar til at betale 80 millioner euro for at få en aftale på plads. Det svarer til knap 600 millioner kroner.
Lopez skulle dog ikke have et ønske om at forlade FC Barcelona.
United overvejer Calvert-Lewin
Dominic Calvert-Lewin er på klubjagt.
Den 28-årige angriber har forladt Everton denne sommer, og derfor kan han hentes gratis.
Det overvejer Manchester United at udnytte. Det skriver The Sun.
Mediet beretter, at United lige nu lurer på, om det ville være en god idé at hente englænderen ind til at polstre offensiven.
United har allerede hentet Matheus Cunha, mens de også råder over Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee.
Tiden må vise, om endnu en angriber kommer til klubben.
Calvert-Lewin nåede 71 mål for Everton.
PSG overvejer Horsens-assistent
AC Horsens' franske assistenttræner Jean-Francois Vulliez er i spil til et trænerjob i PSG.
Det skriver den franske journalist Marc Mechenoua i et opslag på X.
Helt konkret er det posten som cheftræner for PSG's transitionshold kaldet PSG Espoirs, som Vulliez angiveligt er med i kapløbet om.
52-årige Vulliez har varetaget forskellige poster i Lyon - blandt andet som midlertidig cheftræner - inden han i september 2024 blev ansat som assistenttræner i AC Horsens.
Nu kan han så være på vej retur til Frankrig for at arbejde i PSG.
PSG Espoir er et transitionshold, der skal sikre, at storklubbens unge talenter er bedre rustet til seniorfodbold.
Juventus forhører sig hos Jadon Sancho
Jadon Sancho endte ikke med at fortsætte i Chelsea, og det tyder også på, at han skal videre fra Manchester United.
En af de klubber, der skulle have rakt ud til Jadon Sanchos lejr, er Juventus.
Det skriver Fabrizio Romano på X.
Det sker ovenpå, at man i den italienske klub angiveligt har sikret sig Jonathan Davids underskrift.
Han melder desuden, at Fenerbache skulle være helt ude af en eventuel handel, selvom de også tidligere har vist interesse.
Jadon Sancho nåede at spille 42 kampe for Chelsea på sit lejeophold. Det blev til fem mål og ti assists.
Thomas Frank giver Richarlison grønt lys
Richarlison har svært ved at få tingene til at fungere i Tottenham.
Den brasilianske angriber har over flere omgange kæmpet med skader, og når han så har været klar, så har slutproduktet ofte manglet.
Richarlison kom til Tottenham i 2022, og han står indtil videre noteret for 20 mål på 90 kampe.
Og det er ikke sikkert, han får flere.
The Sun skriver nemlig, at et sommerexit er sandsynligt.
Mediet melder, at Thomas Frank har givet brasilianeren grønt lys til at jagte en ny klub.
Ifølge dem peger pilen lige nu mod Galatasaray, mens Everton også tidligere har været i spil.
28-årige Richarlison har kontrakt til sommeren 2027.
Arsenal melder sig ind i kampen om Ekitiké
Chelsea, Liverpool og Manchester United har de seneste måneder været sat i forbindelse med Hugo Ekitiké.
Nu er der endnu en engelsk storklub, som skulle være interesseret i Eintracht Frankfurt-stjernen.
Sport Bild melder, at Arsenal nu også har meldt sig på banen.
Mikel Arteta og co. har i længere tid været ude efter en angriber, hvor Benjamin Sesko og Viktor Gyökeres har været nævnt.
Der er dog ikke sket noget endnu på den front, og det har fået Arsenal til at kigge mod Frankfurt.
23-årige Hugo Ekitiké har kontrakt med Bundesliga-klubben frem til sommeren 2029.

Manchester United
Juventus
Serie A

































