2022-12-24 08:45:20

Rygtetid: United vil snyde Liverpool for argentinsk VM-profil

Her er ugens udgave af bold.dk's rygteunivers rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 17. runde

FT

AVL

1 - 3

LIV

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

United vil snyde Liverpool for Enzo Fernandez
Manchester United er klar til at sprænge banken for den argentinske VM-profil Enzo Fernandez.

Det beretter flere internationale medier - heriblandt The Express. 

Mediet skriver, at United skulle være parate til at indløse Fernandez frikøbsklausul i Benfica, der lyder på intet mindre end 105 millioner pund - svarende til cirka 887 millioner danske kroner. 

21-årige Fernandez er i den seneste tid blevet sat i forbindelse med Liverpool, men nu har United altså meldt sig ind i kampen om argentinerens underskrift. 

Enzo Fernandez har kontrakt med Benfica frem til sommeren 2027.

PSG vil hente Fred til sommer
Manchester Uniteds brasilianske midtbanespiller Fred er på blokken i PSG. 

Det beretter den engelske avis The Sun. 

Avisen beskriver PSG's interesse i Fred som værende chokerende, at United eftersigende har valgt at indløse optionen for yderligere en sæson i brasilianerens kontrakt.

Fred kan således ikke hentes på en fri transfer til sommer, men ifølge The Sun lægger det scenarie ikke en dæmper på interessen fra PSG. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: United vil snyde Liverpool for argentinsk VM-profil
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

The Sun beretter, at United vil kræve en betaling på over 30 millioner pund - svarende til cirka 254 millioner kroner - for 29-årige Fred, der har spillet i klubben siden sommeren 2018. 

Vlahovic' agent åben overfor Premier League-skifte
Dusan Vlahovic har knap været i Juventus i et år, men den serbiske angriber kan allerede være på vej til engelsk fodbold.

I hvert fald skriver Corriere Dello Sport, at den 22-årige stjernes agent 'ikke vil udelukke noget', når det kommer til rygterne, som sender spilleren til Premier League.

Her skulle både Arsenal, Chelsea og Manchester United have udvist interesse for den tidligere Fiorentina-spids, som scorede et enkelt mål for Serbien til VM.

Dusan Vlahovic har døjet med en lyskeskade i to måneder af den indeværende sæson, og Juventus vil ikke allerede af med spilleren nu.

Panathinaikos lurer på Victor Jensen
Victor Jensen har spillet 2022 i norske Rosenborg, men nu kan turen gå et godt stykke sydpå for den teknisk stærke dansker.

Ifølge det græske medie Sportdog viser den græske storklub Panathinaikos interesse for Jensen, som har kontrakt med Ajax til sommeren 2024. Hans agent fortæller dog, at Jensen næppe skal tilbage til Ajax.

Mediet skriver, at Panathinaikos lige nu kigger på en lejeaftale for resten af sæsonen med købsoption. 

Ifølge Sportdog viser Panathinaikos desuden interesse for FC Nordsjælland-spilleren Jacob Steen Christensen.

Liverpool holder øje med Weston McKennie
Liverpool-manager Jürgen Klopp har også fulgt med under VM, hvor der især er en amerikansk spiller, som har imponeret tyskeren.

Det kan Daily Mail erfare, da Liverpool efter sigende skulle have set sig lun på USA's Weston McKennie, som lige nu er på kontrakt hos italienske Juventus.

McKennie leverede et flot VM, hvor USA nåede frem til ottendedelsfinalen, og nu kan han ende med et kort visit til Premier League, hvor en lejeaftale skulle være på tegnebrættet.

Liverpool vil have midtbanespilleren til klubben i januar, så de kan booste deres midtbane for resten af sæsonen. 

De vil dog også bruge foråret til at vurdere McKennie nærmere, da de på midtbanen kan komme til at se tynde ud i fremtiden, hvor Naby Keita og James Milner snart står uden kontrakt.

24-årige Weston McKennie har kontrakt med Juventus frem til sommeren 2025.

Sidste uges rygter

United forlænger ikke med David de Gea
David de Geas tid i Manchester United kan snart være forbi. 

Den spanske målmand har kontrakt med United frem til sommeren 2023, men den engelske storklub har en option på at forlænge kontrakten med yderligere en enkelt sæson. 

Sådan kommer det dog ikke til at gå. 

Således lyder meldingen fra transferjournalisten Florian Plettenberg, som skriver på Twitter, at United-manager Erik ten Hag er åben for at få en ny førstemålmand. 

De Gea skulle være interesseret i at forlænge, men det ser altså ikke ud til at blive tilfældet. 

Den 32-årige spanier har været i Manchester United siden sommeren 2011. 

Juventus har Marcel Sabitzer på blokken
Marcel Sabitzers tid hos Bayern München kan være forbi.

Han bliver nemlig nu sat i forbindelse med et skifte til italiensk fodbold, hvor Juventus angiveligt skulle have set sig varm på østrigeren, melder Calciomercato.

De kan nemlig erfare, at Juventus ser Sabitzer som en mulig afløser for Adrien Rabiot, hvis den franske VM-profil vil videre i karrieren til sommer.

Her kan Sabitzer nemlig komme i overskud hos Bayern, da de er blevet rygtet sammen med RB Leipzigs Konrad Laimer, og derfor kan en stor transferkabale komme i spil.

Det vil dog først blive aktuelt til sommer.

28-årige Marcel Sabitzer har kontrakt med Bayern frem til sommeren 2025.

Fenerbahce og Galatasaray lurer på Kaba
Fenerbahce og Galatasaray er interesserede i FC Midtjylland-angriberen Sory Kaba. 

Det beretter det tyrkiske medie Ajansspor.

Ifølge mediet er klubbernes interesse indtil videre kun på det stadie, hvor Kaba er på ønskelisten over angribere i det kommende vinter-transfervindue, som åbner ved årsskiftet.

27-årige Kaba har indtil videre noteret sig for fire mål og fem assists i de 27 kampe, han i indeværende sæson har spillet. 

Den guineanske angriber kom til FCM i sommeren 2019. I sidste sæson var han udlejet til den belgiske klub OH Leuven.

Sory Kaba har kontrakt med ulvene frem til sommeren 2024.

Mikkel Damsgaard kan være på vej til AC Milan
Det kan meget vel ende med en retur til italiensk fodbold for Mikkel Damsgaard.

Den tidligere Sampdoria-dansker skulle nemlig være på blokken hos AC Milan, som angiveligt skulle følge Damsgaard tæt i denne tid for at se, om de skal hente ham til Milano.

Det melder mediet clubdoria46, som mener, at en mulig aftale først vil komme på tale i sommerens transfervindue. 

Det skyldes, at Milan vil vurdere situationen med Rafael Leao, som kan være på vej væk fra klubben, da en forlængelse af kontrakten endnu ikke er på plads.

Han er derfor blevet meldt væk, og det skulle være Damsgaards vej til et ophold hos de italienske mestre.

22-årige Mikkel Damsgaard skal dog først købes fri af Brentford, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2027.

Stryger sættes i forbindelse med Malmö og Brøndby
Den danske landsholdsback Jens Stryger Larsen er angiveligt på blokken i både Brøndby og Malmö FF. 

Det skriver det tyrkiske medie fotoMac.

Mediet mener at vide, at den 31-årige dansker er blandt de spillere, som tyrkiske Trabzonspor ønsker at skille sig af med i vinterens transfervindue.

Klubben skulle sågar være parate til at slippe højrebacken gratis, selv om aftalen mellem parterne løber frem til sommeren 2025. 

Interessen fra Brøndby er som sådan ikke ny, for de blågule er tidligere blevet meldt interesserede i at hente Stryger Larsen hjem. 

Til gengæld er det nyt, at Malmö også skulle være med i kapløbet om danskerens underskrift. 

Ifølge fotoMac er det dog fortsat uklart, om der har været konkrete forhandlinger med Brøndby og Malmö. 

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 17. runde

FT

AVL

1 - 3

LIV

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce