Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Liverpool har udset sig Locatelli i Juventus
Det ser ud til, at Jürgen Klopp skal på midtbane-indkøb i det kommende transfervindue.
Det er nemlig et punkt hos Liverpool, hvor de ikke er i den bedste forfatning, og derfor har den engelske storklub da også været sat i forbindelse med flere midtbanespillere, senest N'Golo Kanté.
Nu melder Calciomercato dog, at Liverpool har rettet blikket mod Italien, hvor Manuel Locatelli skulle stå højt på Klopps ønskeliste.
Mediet skriver, at Juventus har brug for at sælge spillere, da de får svært ved at nå Champions League grundet deres pointstraf i Serie A. Det kan åbne op for et skifte til Locatelli, og derfor holder Liverpool øje med situationen.
Den 25-årige italiener har kontrakt med Juventus frem til sommeren 2026.
Liverpool vil hente gratis Kanté
Liverpool holder angiveligt et vågent øje med N'Golo Kanté, der har kontraktudløb i Chelsea til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kantés fremtid er stadig uvis, for franskmanden har været ude med en skade længe, og hans aftale med Chelsea er endnu ikke blevet forlænget.
Ender det med et Chelsea-exit for N'Golo Kanté, så står Liverpool angiveligt klar i kulissen til at hente ham.
Det skriver mediet Football Insider.
Mediet skriver ligeledes, at Kanté dog er i forhandlinger med Chelsea om en forlængelse på et enkelt år.
Sidste uges rygter
Atletico-scouts holdt øje med Hjulmand i Sassuolo-kamp.
Atletico Madrid havde angiveligt scouts til stede under Lecces kamp lørdag.
De fremmødte scouts havde til opgave at holde øje med danske Morten Hjulmand, der jagtes af flere store klubber.
Det skriver journalist Marco Barzaghi, der er journalist hos italienske Sport Mediaset.
Mange storklubber har været meldt interesseret i Morten Hjulmand, men noget tyder nu på, at Atletico Madrid også har meldt sig på banen.
Hjulmand og Lecce endte med at tabe lørdagens kamp mod Sassuolo.
PSG har rettet blikket mod Salah
En æra kan snart være forbi i Liverpool, da profilen Mohamed Salah har fået flere bejlere.
Nu er det nemlig kommet frem, at PSG angiveligt skulle have set sig lun på Salah, og derfor er de i gang med at undersøge mulighederne for et køb.
PSG er nemlig usikre på, hvor de har frontrioen med Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé henne i fremtiden, og det er så her, Salah kommer ind i billedet.
Det er Football Insider, som skriver om interessen, hvor de desuden melder, at Liverpool også skal i gang med en stor udskiftning til sommer.
Tiden må så vise, om det så ender med et farvel til Salah, som har været i klubben siden 2017.
30-årige Mohamed Salah har kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2025.
Morten Hjulmand er på blokken i Spurs
Lecces danske midtbaneprofil Morten Hjulmand er angiveligt i Tottenhams søgelys.
Det skriver den italienske avis Calcio Mercato.
Ifølge avisen har Tottenham indledt forberedelserne til sommerens transfervindue, og i den forbindelse skulle klubben op til flere gange have scoutet den 23-årige Lecce-dansker.
Calcio Mercato skriver videre, at Morten Hjulmand på nuværende tidspunkt betragtes som et af de varmeste emner på Tottenhams ønskeliste, der indeholder flere spillere.
For nylig bekræftede Lecces præsident Sticchi Damiani, at klubben afviste et bud på over 13 millioner euro - svarende til 100 millioner danske kroner - på Hjulmand i vinterens transfervindue.
AC Milan lurer på Jesper Lindstrøm
AC Milan har angiveligt et rigtig godt øje til danske Jesper Lindstrøm, der skal i aktion i Champions League tirsdag aften.
Det italienske medie Calciomercato skriver, at AC Milans sportsdirektør, Paolo Maldini, kommer til at følge Jesper Lindstrøm tæt i tirsdagens kamp.
Mediet skriver ligeledes, at klubben undersøger mulighederne for at hente Jesper Lindstrøm til sommer.
Derudover skulle Maldini også holde et vågent øje med Daichi Kamada, der ligeledes er på storklubbens radar.
Om Rygtetid: Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle. |

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Liverpool
Juventus
Premier League

























