Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Silkeborg i dialog med transferfri østriger
Silkeborg er i dialog med den østrigske midtstopper Paul Komposch.
Det erfarer mediet Fussballeuropa.
Komposch har kontraktudløb i Hartberg ved udgangen af juni, og mens den østrigske klub efter sigende forsøger at forlænge aftalen, afsøger hovedpersonen sine muligheder andre steder.
Og det er her, at Silkeborg nævnes som den mest konkrete bejler lige nu.
Ifølge Fussballeuropa har der således været flere samtaler mellem SIF og Komposch, der dog også skulle have tilbud fra klubber i Tyskland, Schweiz og Østrig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 25-årige midtstopper spillede kun to ligakampe i sidste sæson på grund af en korsbåndsskade, men han skulle være helt fit igen nu.
Sidste uges rygter
Porto interesseret i Jacob Ambæk
Porto har allerede haft held med at kigge mod Danmark.
I sidste sommer hentede de Victor Froholdt i FC København, og det kan man vist roligt kalde en succes.
Nu kigger de mod ærkerivalerne fra Brøndby IF.
Mediet Bola na Rede skriver, at Porto har et godt øje til talentfulde Jacob Ambæk.
Interessen skulle dog være på et meget tidligt stadie, men han overvejes angiveligt som en af de to angribere, Porto jagter til sommer.
De portugisiske mestre vil angiveligt gerne hente en etableret angriber og en ung angriber med perspektiver i, og her passer Ambæk til den sidste kategori.
18-årige Ambæk har spillet 33 kampe og scoret otte mål for Brøndby IF, som har kontrakt med angriberen frem til 2031.
Simsir på vej til Lille
- Jeg drømmer om den franske. Jeg synes, at den franske liga måske er den, der mest værdsætter en spiller som mig.
Sådan lød det for nylig fra Aral Simsir, der står på tærsklen til et sommerskifte.
Og FC Midtjylland-profilen kan meget vel få sin store drøm opfyldt.
I hvert fald skriver den tyrkiske journalist Yagiz Sabuncuoglu, at ulvene har indledt forhandlinger med Lille om et salg af dansk-tyrkeren.
Aral Simsir noterede sig for 15 oplæg i Superliga-sæsonen. Kantspilleren har derfor tangeret rekorden for flest assists i en sæson.
Den 23-årige dribler står noteret for 26 mål og 40 oplæg i 145 kampe for FCM.
Rashford på blokken i Real Madrid
Marcus Rashford er et emne i Real Madrid forud for det forestående transfervindue.
Det erfarer det spanske medie Sport.
Mediet mener at vide, at den 28-årige offensivspiller står højt på ønskelisten hos José Mourinho, der ifølge flere internationale medier vender retur til trænersædet på Bernabeu fra næste sæson.
Nyheden vækker stor opsigt i Spanien, idet Rashford har været udlejet fra Manchester United til Barcelona i indeværende sæson.
I den forbindelse har hovedpersonen selv givet udtryk for, at han gerne vil blive i den catalanske storklub på permanent basis.
Men nu menes ærkerivalerne fra Real Madrid altså at spøge i kulissen.
José Mourinho var cheftræner for Marcus Rashford i Manchester United fra 2016 til 2018.

Brøndby henter Patrick Mortensen
Hattrick | Afsnit 92Patrick Mortensen er færdig i AGF. Den 36-årige angriber forlænger ikke sin aftale med de danske mestre, og i stedet peger pilen mod Brøndby, som står klar med en aftale.
Læs mere
Silkeborg IF
Hartberg
3F Superliga
































