2021-07-16 07:59:58

Så er 21 spillere væk: Schalke sælger kant

Schalke 04 siger farvel til den 21. spiller denne sommer, idet kantspilleren Benito Raman er blevet solgt til Anderlecht.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Schalke 04 har gang i lidt af et brandudsalg denne sommer efter nedrykningen fra Bundesligaen, og nu kan klubben sige farvel til sin 21. spiller.

Offensivspilleren Benito Raman er således blevet solgt til Anderlecht, hvor han får en treårig aftale.

Raman havde kontrakt med Schalke til 2024, men han følger altså ikke klubben med ned i 2. Bundesliga.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Så er 21 spillere væk: Schalke sælger kant
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

- Benito har åbent sagt til os, at han ikke længere ser sin fremtid være i Schalke 04. Derfor er vi positive over, at begge parter har fundet en fin løsning med transferen til Anderlecht, siger sportsdirektør Rouven Schröder.

Benito Raman kom til Schalke fra Fortuna Düsseldorf i 2019 og nåede 50 Bundesliga-kampe på to sæsoner.

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce