Ismael Saibari har fået en fremragende start på VM for Marokko.
Den 25-årige angriber skrev historie i 1-0-sejren over Skotland, da han blev den første marokkaner nogensinde til at score i to VM-kampe i træk. Det skriver FIFA på sin hjemmeside.
Scoringen var nok til at sikre Marokko tre point, og efter kampen blev Saibari kåret til kampens spiller. Efter slutfløjtet lagde PSV-profilen ikke skjul på sin glæde over sejren og den historiske bedrift.
- Det er det bedste øjeblik i min karriere, siger han ifølge FIFA.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At spille for sit land ved VM er enhver spillers drøm, og jeg har fået lov til at opleve den drøm ved at score i to kampe i træk.
Næste opgave for Saibari og Marokko venter den 25. juni, hvor Haiti er modstanderen i den sidste gruppekamp.
Saibari har indtil videre spillet 32 landskampe for Marokko og scoret 11 mål.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
FIFA VM
Marokko





































