
Kasper Schmeichel var tilbage i startopstillingen for Nice, efter han i midtugen var bænket i Conference League, da de mødte AJ Ajaccio i Ligue 1.
Første halvleg var en lige affære, der endte uden mål, men i anden halvleg kom der gang i opgøret.
Ajaccios Mounaim El Idrissy var tæt på efter en times spil, da han ramte stangen på et hårdt skud. Kort efter den gode mulighed kom de i stedet bagud.
Artiklen fortsætter efter billedet

En høj bold landede på Andy Delorts brystkasse, og herfra fik den 30-årige angriber akrobatisk sendt et saksespark afsted, der endte med at gå over stregen. 1-0 efter en flot detalje fra Nice-spidsen.
Ajaccio skulle efterfølgende jagte en udlignende scoring, men det lykkedes for Nice, der flere gange var farlige på kontra, at stå i mod.
Det endte 1-0 til Nice, der tog sin anden sejr i denne Ligue 1-sæson.

ACA Ajaccio
Nice
Ligue 1


























