Premier League -Salah kåret til årets afrikanske spiller
2018-01-04 22:49:43
Foto: Getty Images

Salah kåret til årets afrikanske spiller

Liverpool-topscorer Mohammed Salah har vundet prisen som årets afrikanske spiller foran holdkammerat Sadio Mane og Dortmuns Pierre-Emerick Aubameyang.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Torsdag aften dansk tid skulle årets afrikanske spiller kåres ved et award-show i Ghana, og vinderen skulle findes blandt Liverpool-duoen Mohammed Salah og Sadio Mane samt Dortmunds Pierre-Emerick Aubameyang.

Det blev Liverpool-topscorer Mohammed Salah, der løb med den prestigefyldte pris efter fremragende præstationer både i Liverpool og med Egypten i årets løb.

Salah har gang i en forrygende sæson i Liverpool efter sit skifte fra Roma i sommer, hvor det indtil videre er blevet til 17 kasser i Premier League. Salah har også hjulpet Egypten til VM med sine fem mål i kvalifikationen.

Egyptens landstræner, Hector Cuper, vandt årets træner, ligesom Salzburgs Patson Daka vandt årets unge spiller. Egypten blev kåret til årets afrikanske landshold.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce