International -Santander vil være topscorer og vinde titler
2015-06-14 10:38:59
Foto: Getty Images

Santander vil være topscorer og vinde titler

FC Københavns nye angriber Federico Santander beskriver sig selv som en spiller med et stort hjerte. Ambitionen er titler og mange mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København har hentet den 24-årige angriber Federico Santander i paraguaynske Club Guarani, og han glæder sig til at komme i gang, når han kommer i slutningen af juli.

- Jeg er en spiller fra Paraguay med stort hjerte og en kriger. Det har jeg forsøgt at vise, ikke bare i den lokale liga, men også i Copa Libertadores – den sydamerikanske version af Champions League. Jeg tror, at disse egenskaber var vigtige for, at FCK ønskede at få mig til klubben

- Jeg glæder mig til at vise publikum, hvordan en rigtig 9'er ser ud, hvor jeg kommer fra. Og jeg kommer til at give alt, jeg har og kæmpe for klubben, siger Santander til FCK TV.

Angriberen har både personlige og holdmæssige ambitioner med opholdet i FCK.

- Personligt for en angriber er det altid et mål at blive topscorer og levere målene, men det vigtigste er, at vi kvalificerer os til de internationale turneringer. I en stor klub som FC København er du forpligtet til at vinde titler, og for mig er det vigtigt. Så det vil vi forsøge at gøre, siger Santander.

I Club Guarani er der typisk mellem 500-1500 tilskuere til klubbens hjemmekampe i ligaen. I Copa Libertadores har der i denne sæson været mellem 3.000 og 18.000 tilskuere.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce