International -Sao Paulo-boss bekræfter: Ganso skal videre
2016-07-13 13:34:31
Foto: Getty Images

Sao Paulo-boss bekræfter: Ganso skal videre

Sao Paulos præsident bekræfter, at playmakeren Ganso forlader klubben denne sommer, og destinationen kan meget vel være Sevilla.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

26-årige Ganso blev allerede som teenager sat i forbindelse med store europæiske klubber, men klubkarrieren er indtil videre foregået i Santos og siden 2012 Sao Paulo.

Nu ser det imidlertid ud til, at Ganso skal til Europa. I hvert fald fortsætter han ikke i Sao Paulo.

- Ganso indgår ikke i Sao Paulos planer for resten af sæsonen. Han har fortalt mig, at han tager til den klub, som han ønsker at spille for.

- Jeg erkender, at han altid har opført sig pænt og bidraget med vidunderligt fodbold. Han efterlader et godt indtryk her, siger Sao Paulos præsident Carlos Augusto de Barros e Silva til Estadio Deportivo ifølge footballespana.net.

Både spanske og brasilianske medier har meldt Europa League-vinderne Sevilla tæt på at sikre sig Ganso – angiveligt for en pris på godt 70 millioner kroner.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce