Det var ikke kønt, da Miron Muslić forlod Plymouth.
Østrigeren ville meget gerne til Schalke, så det kom han, og det vakte stor vrede i den engelske klub, hvilket du kan læse mere om her.
Nu har Plymouth så fundet Muslić’ afløser, og valget er faldet på Tom Cleverley, der for nyligt fik sparket i Watford.
- Lige siden Mirons afgang, og velvidende at Tom var tilgængelig, identificerede vi ham med det samme som den perfekte person til at blive vores næste cheftræner, og vi gik straks efter ham, fortæller bestyrelsesformand Simon Hallett på Plymouths hjemmeside.
- Da vi talte med ham, var han fuldstændig på linje med klubbens vision og ambitioner, og det var tydeligt hele vejen igennem, at Tom var det rette match for os. Han er fuldt engageret i vores langsigtede planer og vil spille en nøglerolle i at hjælpe os med at realisere dem.
- Han er ung, passioneret og gjorde et fremragende stykke arbejde i Watford. Vi er begejstrede for at bringe ham til Argyle og ser frem til at se den indflydelse, han får på den talentfulde trup, han har til rådighed.
Plymouth rykkede i den forgangne sæson ud af Championship og skal derfor efter sommerferien en tur i den tredjebedste række, League One.
Tom Cleverley hat underskrevet en treårig aftale i klubben.


Plymouth
League One



































