Så gik den ikke længere for Tom Cleverley.
Tirsdag er han blevet fyret i Watford FC, som han både har repræsenteret som spiller og træner.
Han kom til klubben allerede i 2017 og spillede der indtil 2023, hvor han indstillede sin karriere.
Den tidligere Manchester United-spiller tog derefter over Watfords U18-hold. I marts 2024 overtog han førsteholdet som midlertidig træner, hvilket senere blev vekslet til en fast kontrakt.
Artiklen fortsætter efter billedet

De startede da også godt ud i denne sæson og kæmpede med om at ende i playoffs til Premier League, men niveauet faldt i foråret. Det er kun blevet til fem sejre i 2025 for Watford.
- Vi takker Tom for hans arbejde. Ikke bare som træner, men for alt han har givet Watford som spiller og medlem af staben.
- Men tiden er kommet til forandring og til at bygge ovenpå et ungt og talentfuldt hold, siger sportsdirektør, Gian Luca Nani.
Watford FC endte på en 14.-plads i Championship i denne sæson.


Watford
Championship


































