Den norske klub Sarpsborg 08 har fundet sin nye cheftræner.
I september blev Martin Foyston ansat som træner sæsonen ud, og nu bliver han afløst af 36-årige Even Sel, der har fået en aftale frem til sæsonen 2028.
Det oplyser den norske klub på sin hjemmeside.
- Jeg er stolt og glad og vil takke bestyrelsen og den sportslige ledelse for tilliden.
- Denne mulighed i Sarpsborg 08 motiverer mig virkelig. Jeg har et godt indtryk af klubben, og processen undervejs har kun forstærket det.
- Jeg har fået et rigtig godt indtryk af dem, jeg skal arbejde med, og klubbens tanker for fremtiden, potentialet og spillertruppen, som er god med mange på længere kontrakter, siger den nye cheftræner til klubbens hjemmeside.
Sel har senest stået i spidsen for det norske U19-landshold og har tidligere erfaring fra Bryne og FK Haugesund.
Sarpsborg 08 endte på niendepladsen i sidste sæson, mens klubben også kom hele vejen til finalen i den norske pokalturnering, hvor de dog måtte se sig besejret af Lillestrøm.
Klubben har Andreas Nibe, Michael Opoku og Frederik Carstensen i truppen.

Sarpsborg 08
Norge Eliteserien























