2026-05-25 11:15:35

Sat i forbindelse med FCM: Sion aktiverer option på Boteli

FC Sion oplyser, at klubben har aktiveret købsoptionen på Winsley Boteli. Ifølge Fabrizio Romano tiltrækker den 19-årige angriber sig interesse fra FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland er efter sigende interesseret i 19-årige Winsley Boteli, der i denne sæson har været på leje fra Borussia Mönchengladbach til FC Sion. 

Sådan lød det i hvert fald for nylig fra transferinfluenceren Fabrizio Romano, der kunne berette om midtjysk interesse sammen med Genoa og Club Brugge.

Mandag oplyser FC Sion så, at de har valgt at aktivere den købsoption, klubben havde fået med i lejeaftalen.

Det betyder, at den unge angriber skifter permanent til den schweiziske klub. 

Hans aftale med klubben løber frem til sommeren 2030, lyder det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Super League -Sat i forbindelse med FCM: Sion aktiverer option på Boteli
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Jeg er meget glad for at fortsætte med FC Sion. Fra første dag har jeg mærket stor tillid fra klubben, trænerstaben og fansene. 

- Denne sæson har hjulpet mig til at udvikle mig meget, og jeg er overbevist om, at det bedste stadig venter her. Jeg vil fortsætte med at vokse med holdet og give alt for trøjen, siger hovedpersonen til klubbens hjemmeside.

Boteli lejeophold i Sion har på 38 kampe kastet 11 scoringer og et enkelt oplæg af sig.

I landsholdsregi er den 19-årige angriber en del af Schweiz' U21-hold, hvor han har spillet fem kampe og scoret to mål.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce