Serie A -Schick-handel smækker Romas vindue i
2017-08-30 21:45:36
Foto: Getty Images

Schick-handel smækker Romas vindue i

Roma-sportsdirektør Monchi har slået fast, at Patrik Schick er den sidste tilføjelse til truppen i dette transfervindue.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Roma præsenterede onsdag Patrik Schick for verdenspressen, og ved samme lejlighed fik sportsdirektør Monchi slået én ting fast.

- Det er den sidste præsentation i dette transfervindue. Det betyder, at der ikke kommer flere spillere til, så jeg kan spare jer for spørgsmål af den art, siger Monchi ifølge football-italia.net.

Monchi, som tidligere har haft stor succes som sportsdirektør i Sevilla, satte desuden ord på sin tilfredsstillelse over at have hentet Patrik Schick.

- Jeg har været sportsdirektør i mange år, og det her er en af de handler, jeg er mest tilfreds med. Han er en fremragende spiller, siger Monchi.

Patrick Schick er kommet til Roma på en lejeaftale fra Sampdoria. Aftalen løber det kommende år, og næste sommer skal Roma have penge op af lommen for at gøre skiftet permanent.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce