Den tidligere 3F Superliga-stjerne Andreas Schjelderup er blevet sigtet for deling af en ulovlig video.
Det erkender nordmanden lørdag aften i en story på Instagram.
- Jeg vil være åben over for jer alle om en dum fejl, jeg lavede for omkring to år siden. Jeg var 19 år, og nu vil jeg stå til ansvar for konsekvenserne af denne fejl, skriver Schjelderup på Instagram.
Den nu 21-årige Benfica-spiller forklarer videre, at han modtog en video, som han sendte videre til en ven, der gjorde ham opmærksom på, at videoen var ulovlig at dele.
- Da det danske politi kontaktede mig i år, fortalte jeg dem sandheden, og jeg har samarbejdet hele vejen, står der på Instagram.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg blev sigtet for denne overtrædelse, som jeg formenligt bliver dømt for i den nærmeste fremtid og højst sandsynligt modtager en betinget dom for.
Afslutningsvist skriver Schjelderup, at han er pinlig berørt over sin handling, som han fortryder inderligt.
Nordmanden spillede 94 kampe for FC Nordsjælland, inden han blev solgt til Benfica i 2023, hvorefter han igen blev udlejet til Farum-klubben.

Riemer lurer på Superliga-kaniner
Hattrick | Afsnit 16Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.
Læs mere
FC Nordsjælland
Benfica
3F Superliga
Portugal Primeira Liga




























