Vendsyssel FFs optakt til forårssæsonen i 1. Division har været yderst problematisk, efter et coronaudbrud i truppen lagde ni mand inklusive cheftræner Michael Schjønberg ned.
Udbruddet betød, at klubben ikke fik spillet en eneste træningskamp, mens forberedelserne også mere eller mindre lå stille i tre uger.
Alligevel afviser Schjønberg at bruge virussen som undskyldning, skulle resultaterne ikke flaske sig i forårets kamp mod nedrykning fra 1. Division.
- Det har da på ingen måde været optimalt, og det ville da være nemt at hejse det hvide flag på den baggrund. Men jeg har sagt til spillerne, at jeg ikke gider at høre dem bruge det som en undskyldning for noget som helst, for man kan sagtens spille 90 minutter efter to ugers fokuseret træning. Det vigtige er bare, at vi er opmærksomme på, at de får restitueret ordentlig, udtaler Schjønberg.
Schjønberg fortæller videre, at han selv var så hårdt ramt af virussen, at hans familie frygtede det værste.
Han tabte således 12 kilo på to uger, og en overgang frygtede familien det værste, men heldigvis klarede Vendsyssel-træneren den frygtede virus.
Nu er Schjønberg tilbage på sidelinien, hvor der venter ham en ordentlig udfordring allerede i forårssæsonens første runde. Her møder Vendsyssel Esbjerg på udebane 13. februar.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
Betinia Liga































