Med Kasper Schmeichel skadet har Ben Hamer på det seneste passet buret for Leicester i Premier League, og manager Nigel Pearson roser den ofte meget verbale reserve.
- Det er meget nemt at tage folks temperament for givet. Jeg mener, han har et kamp-temperament, hvilket er vigtig for keepere. Han har gjort det ret godt. Han var lidt utilfreds med sin boldomgang i seneste kamp, men jeg giver ham lidt snor, for han har gjort det glimrende for os, siger Pearson til klubbens hjemmeside.
Leicester har netop hentet den 42-årige veteran Mark Schwarzer ind, ligesom Schmeichel er på vej tilbage fra sin skade.
- Når Kasper kommer tilbage, har vi tre fremragende keepere i klubben. Jeg træffer et valg ud fra, hvad jeg mener er bedst på det givende tidspunkt. Ingen er garanteret en plads, siger Pearson.
Schmeichel har været ude godt end måned, og holder prognosen er danskeren tilbage i løbet af et par uger.


Leicester
Premier League






























