Morgan Schneiderlin lagde i midten af 2024 støvlerne på hylden efter en flot karriere, der blandt andet bød på 15 optrædener på det franske landshold.
Inden han tørnede ud på fine adresser som Manchester United og Southampton spillede den nu 36-årige franskmand ungdomsfodbold i Strasbourg.
Her blev det også til en håndfuld kampe på førsteholdet, inden han i 2008 rykkede videre til engelsk fodbold.
Nu vender han tilbage til hjerteklubben, hvor han fremover skal være ansvarlig for de udlejede spillere, lyder det tirsdag på klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en enorm glæde og en stor stolthed at vende tilbage til Racing. Det er klubben, der har formet mig, og den har en helt særlig plads i mit hjerte.
- Mit mål er at være der for spillerne, støtte dem, hjælpe dem i deres udvikling og sikre, at de bevarer en stærk tilknytning til Racing, udtaler han.
Morgan Schneiderlin nåede flest optrædener i Southampton, hvor det blev til 261 af slagsen.

Strasbourg
Ligue 1




































