Den japanske klub Urawa Red Diamonds kommer ikke til at spille pokalturneringen Emperor's Cup i 2024.
Urawa, der har danske Alexander Scholz i truppen, straffes af det japanske fodboldforbund for en episode for seks uger siden, hvor over 100 fans løb på banen i en pokalkamp mod Nagoya.
Urawa tabte 0-3 til Nagoya, og fansene løb på banen, hvor de først jagtede Urawa-stabsmedlemmer, og siden løb ned til Grampus-fansene, smadrede sikkerhedsafspærringen og røg i sammenstød med modstanderfansene.
En sikkerhedsvagt blev desuden slået i jorden.
Urawa reagerede efter kampen ved at idømme 77 fans karantæner, men nu bliver klubben altså selv ramt af en straf.
- Urawas manglende evne til at have styr på situationen resulterede i dette kollektive sammenstød, en utilgivelig voldshandling, skriver det japanske fodboldforbund.
- Denne ekstremt farlige og skammelige handling er ulig noget tidligere set i japansk fodbolds historie.
なんか運動会始まった pic.twitter.com/WnKhYz6Yiq
— つかっちゃん (@grampus2kd) August 2, 2023
Det er langt fra første gang, at Urawa Red Diamonds har problemer med deres tilskuere - de er faktisk i Japan kendt for de mange konfrontationer som for deres livlige og energiske opførsel på lægterne.
I 2008 var der voldelige sammenstød på tribunen mellem Urawa- og Gamba Osaka-fans, som varede flere timer, og i 2014 ramte en racisme-skandale Urawa.
Et banner med teksten 'Japanese Only' blev fremvist på lægterne, som for første gang i Japan blev straffet med tomme tribuner.


Urawa Red Diamonds
Nagoya Grampus































