









Vendsyssel var store favoritter, da de på udebane mødte Frederikshavn i Pokalen.
Og kampen startede også perfekt for Vendsyssel. Efter 25 minutter stod det nemlig 4-0 til gæsterne, men der kom alligevel malurt i bægeret få minutter efter.
Ronnie Schwartz, der ellers havde scoret til 1-0, blev udvist efter 29 minutter, og dermed skulle udeholdet spille lidt over en time med en mand i undertal.
Det fik dog ikke betydning for Vendsyssel, selvom værterne kom på tavlen to gange i anden halvleg.
Vendsyssel scorede nemlig tre gange i de sidste 45 minutter, og derfor sluttede det 7-2 til Vendsyssel, der nu er videre til tredje runde af Pokalen.
Vanløse vandt sikkert over Nakskov.
Nakskov mødte samtidig Vanløse, og her var der heller aldrig tvivl om udfaldet.
Efter første halvleg stod det nemlig 4-0 til Vanløse, som ikke fik scoret yderligere i anden halvleg.
Dermed skal de med Vendsyssel til tredje runde af Pokalen.

Vendsyssel FF
Vanløse
Nakskov
Betano Pokalen
Frederikshavn


























