EM -Schweiz-træner: Vi vil skrive historie
2016-06-15 13:12:54
Foto: Getty Images

Schweiz-træner: Vi vil skrive historie

Schweiz har aldrig vundet to gruppekampe ved EM – det vil de lave om på, når de møder Rumænien onsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Schweiz kom rigtig godt fra start ved EM, da de i første runde slog Albanien 1-0. Og onsdag aften kan de skrive historie, hvis de vinder over Rumænien.

- Schweiz har aldrig vundet to gruppekampe ved et EM, så vi vil rigtig gerne skrive historie, siger Schweiz-landstræner Vladimir Petkovic til uefa.com.

Men det kan sagtens blive en hård opgave. Rumænien bød storfavoritterne fra Frankrig op til dans i deres indbyrdes opgør i første runde. Kun et fremragende mål af Dimitri Payet få minutter før tid reddede sejren til EM-værterne.

- Rumænien kunne have slået Frankrig, så vi skal forbedre det, vi gjorde knap så godt i kampen mod Albanien. Vi skal prøve at gøre, som vi gjorde i de første 20-30 minutter mod Albanien – og så gøre det i 90 minutter, siger Petkovic.

- Jeg var imponeret over Rumænien. De stod i en klar taktisk formation, og vi må se, om de kan komme op på samme niveau igen. Hvis vi skal slå dem, skal vi præstere på højeste niveau, siger han afslutningsvis.

Schweiz og Rumænien tørner sammen klokken 18.00.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce