Allsvenskan -Söder om Hamsik-rygte: Det virker utroligt
Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-03-05 19:22:01
Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix

Söder om Hamsik-rygte: Det virker utroligt

Flere rygter sender den tidligere Napoli-profil Marek Hamsik til IFK Göteborg. En utrolig handel, hvis man spørger Göteborg-angriberen Robin Söder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Svenske IFK Göteborg forventes at opruste truppen kraftigt over det næste stykke tid, og fredag erfarede det svenske medie SportExpressen, at den tidligere Napoli-spiller Marek Hamsik er på vej til klubben.

En tilføjelse til truppen, som Göteborg-angriberen Robin Söder kalder for utrolig, hvis det ender med at blive en realitet, siger han til Fotbolltransfers.com.

- Haha, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det virker utroligt, hvis det rent faktisk er tilfældet.

- Jeg hørte om det, lige før du ringede. Jeg har ikke hørt mere end det, men alle gode spillere er velkomne i Göteborg, siger Söder ifølge mediet.

Rygter har på det seneste også sendt både Marcus Berg og Oscar Wendt mod den svenske klub. 

Ifølge den tidligere Esbjerg-angriber kunne det også være to spændende tilføjelser til truppen.

- Det er ærligt talt meget spekulativt at snakke om. Men for Oscars vedkommende, så har han spillet 10 år i Bundesligaen, og 'Mackan' (Marcus Berg, red.) har vi set være en klassespiller på landsholdet.

- Med det sagt, så er alle gode spillere velkomne. Hvis det sker, så håber jeg, det vil blive sjovt for alle parter, siger Söder til Fotbolltransfers.com.

Göteborg endte i den seneste sæson af Allsvenskan som nummer 12.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce