Lukas Fernandes stod de fleste kampe for SønderjyskE i sidste sæson, men den 24-årige keeper har fået ny konkurrence. Klubben hentede i maj tyske Sebastian Mielitz, og cheftræner Claus Nørgaard ved endnu ikke, hvem der bliver førstekeeper.
- Jeg ser det som værende en forholdsvis lige kamp mellem dem. Vi har hele tiden haft en rigtig god målmand, som vil blive presset endnu hårdere, og så er der Sebastian, der kommer ind med et flot cv. Så det må de kæmpe om. Lige som på alle de andre positioner, er det den stærkeste, der spiller den 15. juli mod Randers, siger Claus Nørgaard til jv.dk.
Sebastian Mielitz er kommet til SønderjyskE efter en tilværelse hos Greuter Fürth. Her spillede han i sidste sæson to kampe på klubbens andethold.
Den 27-årige tysker har dog tidligere spillet Bundesliga-fodbold i Werder Bremen. Han har således 62 kampe fra den bedste tyske række på cv'et.


Sønderjyske
3F Superliga




























