


Sebastian Jørgensen havde en god mandag aften.
Kantspilleren scorede sit første mål for Malmö FF, mens han også noterede sig for en assist i 3-0-sejren over Halmstads BK.
Og det var den tidligere Silkeborg-spiller godt tilfreds med.
- Det var dejligt at komme i gang på den front. At få scoret mit første mål og endda på hjemmebane foran de her fantastiske fans.
- Det er jo noget af det, jeg er med for. Det er at lave mål og assists, og det fik jeg vist i dag.
- Så det var jeg glad for, og det var gåsehud over hele kroppen og bare dejligt at kunne juble foran vores egne fans.
23-årige Jørgensens kontrakt med Malmö løber frem til udgangen af 2027.


Malmö FF
Allsvenskan

























