1. Division -Sebastian John fortsætter i Fremad Amager
2018-07-23 15:48:43
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Sebastian John fortsætter i Fremad Amager

Fremad Amager har slået kløerne i Sebastian John, som har været i klubben på prøvetræning i den seneste tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sebastian John har i nogle uger trænet med i Fremad Amager, og prøvetræningen har nu ført til, at de to parter er blevet enige om en aftale.

U21-landsholdsspilleren kommer til, efter at hans kontrakt i Viborg FF ikke blev forlænget. I Fremad Amager genforenes han med cheftræner Jan Michaelsen, som tidligere har trænet John på ungdomslandsholdene.

- Jeg er ekstremt glad for at have skrevet kontrakt med Fremad Amager som min nye klub. Jeg kender Jan fra mine yngre dage på U-landshold og kender ham for sin måde at ville spille fodbold på, siger John til klubbens hjemmeside og fortsætter.

- For mig handler det om at komme til en klub, som tror på mig, og hvor jeg har mulighed for at se nogle fremtidsperspektiver. Det kan jeg i den grad med Fremad Amager, og  med den fremtid, som klubben går i møde, var jeg ikke var i tvivl, siger han.

Fremad Amager melder ikke noget om, hvor lang en kontrakt Sebastian John har underskrevet.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce